Kanal Tux

3 tips til at komme i arbejde igen

Arbejdsløsheden er desværre ikke blevet mindre i de seneste år, tværtimod. Siden finanskrisen ramte verden – og landet – for år tilbage, er flere og flere blevet ramt af fyringer og er dermed blevet arbejdsløse. Er man først ramt af arbejdsløshed, kan det være mere end svært at komme tilbage i arbejde igen. Det er almindeligt kendt at arbejdsgivere der søger efter nye medarbejdere gerne foretrækker ansøgere, der allerede er i job fremfor dem der er uden arbejde. Det er måske ikke særlig fair, men det er ikke desto mindre sådan det er for tiden. Især når man som arbejdsgiver får mange hunderede ansøgninger til de job, man slår op.

Har du været så uheldig at have mistet dit job, så bringer vi her tre gode råd til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Brug de online værktøjer, der findes.

De tider, hvor man sad med avisen og kiggede efter jobs er ovre. I dag kommer alle ledige stillinger på nettet og nettet er også stedet du skal fokusere din indsats, hvis du vil finde mulige og relevante jobs at søge. Der findes et utal af jobportaler på nettet – nogle endda meget nicheprægede. Det kan være svært at overskue, hvilke man skal bruge. Det er klart at hvis du er eksempelvis skolelærer, så kan det være en idé at bruge en jobportal med udelukkende lærerjobs. Men hvad nu hvis du dermed udelukkede jobmuligheder, du slet ikke havde overvejet? Vi anbefaler at man bruger et site som JobIndex, der samler og indekserer jobannoncer fra alle de andre jobsider.

Brug dit netværk.

Alle eksperter på området anbefaler at man ikke begrænser sin jobsøgning til at søge opslåede stillinger. Det er et kendt faktum, at mange jobs bliver besat udenom jobannoncer og rent gennem netværk. Prøv at sætte dig i virksomhedens sted og overvej hvad der er nemmest og billigst for dig: at skulle annoncere, læse hundredvis af ansøgninger inden du kan afholde jobsamtaler, eller at finde egnede kandidater gennem dit netværk, hvor du endda kan få anbefalinger fra folk du stoler på? Mange vælger id dag den sidste løsning. Derfor er det som jobsøgende essentielt at have eller at bygge et godt og solidt netværk. Dette kan f.eks. gøre på steder som LinkedIn og Google Plus, alt efter hvilken branche du er i.

Brug a-kassen.

Du er forhåbentlig medlem af en a-kasse. Som arbejdsløs er det vigtigt at du ikke kun forbinder a-kassen med et sted, der udbetaler dagpenge og i øvrigt ellers er til besvær med alle deres bureaukratiske krav til dig. Din a-kasse er lige så interesseret i at få dig i job igen, som du selv er og du kan derfor i de fleste tilfælde få god hjælp og rådgivning hos jobkonsulenterne i a-kassen. Hjælpen kan både være sparring og rådgivning omkring hvilket jobs du skal søge, hjælp i forbindelse med skrivning af ansøgninger og deltagelse i jobsamtaler, hvis du er lidt rusten på det område, samt meget andet i forbindelse med jobsøgning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *