Kanal Tux
Microsoft Office 365

Fordelene ved Microsoft Office 365

Rigtig mange virksomheder har allerede valgt Microsoft Office 365 som arbejds- og kommunikationsplatform, og da løsningen kan skræddersyes efter behov, appellerer den lige så meget til mindre eller helt nyopstartede firmaer som til etablerede corporate virksomheder med mange ansatte. I det følgende opridses nogle af de mange fordele, som løsningen giver dig og din virksomhed.

Alle de essentielle programmer – altid opdateret

Microsoft Office 365 er en abonnementstjeneste, hvor du får samlet alle de vigtigste og populæreste programmer fra Microsoft såsom Word, Excel, Skype for Business mm. i én pakke, der dækker de fleste virksomheders behov. Office 365 tillader installering af programmerne på flere enheder, og adskiller sig hermed fra den ordinære Office-pakke, der kun kan installeres på én enhed. Ligeledes bliver programmerne i Office 365 løbende opdateret helt automatisk, så du altid har de nyeste udgaver af programmerne, uden at du er nødt til at købe og installere pakken igen. Udvalget af programmer og værktøjer er afhængigt af, hvilken pakke du vælger. På den måde undgår du at betale for noget, du alligevel ikke bruger. Det smarte i denne sammenhæng er, at skulle din virksomheds behov ændre sig, er det nemt at tilkøbe eller fjerne programmer fra din pakke. På samme måde er det utrolig enkelt at åbne op for flere licenser, hvis medarbejderstaben udvides.

Samarbejd og socialisér i Skyen

I og med at Office 365 er placeret i Skyen, kan medarbejderne tilgå programmer og filer alle steder, fra alle enheder og på alle tidspunkter – det eneste der kræves, er en internetadgang. Men Office 365 er mere end bare en online version af de kendte office-programmer. Det er også en unik kommunikations-platform der har de sociale funktioner særligt for øje, hvormed e-mailen så småt skubbes af banen som primært kommunikationsmiddel. Skype for Business (tidligere Lync) omfatter nemlig nu også programmer som Excel og Word, og du har altså hermed mulighed for at udveksle chat-beskeder med dine kolleger, mens du arbejder på dit dokument. Ydermere giver det mulighed for at dele skrivebord med dine kolleger samt afholdelse af video-møder, hvorved transportudgifter kan holdes nede. Det betyder kort sagt, at det er blevet langt nemmere – og billigere – at samarbejde, selv på afstand. Og da mange allerede har stiftet bekendtskab med Skype til privat brug, vil overgangen for de flestes vedkommende forløbe nogenlunde smertefrit.

Dansk telesupport og overraskende fornuftige priser

Umiddelbart kunne man tænke, at det mest oplagte er at købe Office 365 direkte hos Microsoft, men det kan godt betale sig at undersøge mulighederne for at købe licensen via tredjepart. Hos Microsoft er der nemlig ikke på samme måde som hos f.eks. TDC Hosting mulighed for telefonisk support på dansk, og for mange virksomheder vil migreringen fra et f.eks. et gammelt mailsystem forløbe meget nemmere og hurtigere med en certificeret teknisk afdeling i ryggen. Dertil kommer, at Office 365 fås til næsten overraskende fornuftige priser, i forhold til hvor mange funktioner og værktøjer det giver adgang til. Så beskæftiger man sig med business og erhverv er Microsoft Office 365 svær at komme uden om, og det uanset størrelsen på virksomheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *