Kanal Tux

Har du mange penge i banken?

I takt med finanskrisens start i 2008 har bankerne oplevet en stigende tendens til at lægge penge til side fremfor at anvende dem til forbrug. Det har henover årene gjort, at bankerne nu huser relativt store personlige opsparinger, da manglende optimisme i markedet har reduceret lysten til forbrug. Den manglende optimisme har skyldtes finanskrisen og gjort, at forbrugere typisk har lagt penge til side til dårlige tider, fremfor hovedløs at kaste dem efter den første og bedste forbrugsgode.

Hvornår finanskrisen blev et overstået kapitel, er der delte meninger om. Nogle mener stadig, at vi er inde i lavkonjunktur, mens andre har de optimistiske briller op og melder krisen forbi. Det kommer i min optik an på, hvor i landet man er. Befinder man sig i København er krisen ovre, da boligmarkedet f.eks. er på samme højde som før krisen satte sit indtog. Befinder man sig derimod i Vestjylland, nærmere betegnet Udkantsdanmark, er det svært at sælge ejendom, svært at låne til ejendom samt stigende arbejdsløshed.

Så når du hører nogen tage stilling til, hvorvidt krisen er ovre, så husk at vær kritisk overfor afsenderen og dennes geografiske udgangspunkt.

Se den gennemsnitlige formue

Danskernes personlige formue var i 2014 135.000 kr., hvilket er baseret på et gennemsnit over indestående på danskernes bankkonti. Dette tal er dog 200 kr. mindre end året før, hvilket altså kunne tyde på, at forbruget er steget en smule.

Ud fra de samfundsmæssige mekanismer sætter forøget forbrug gang i økonomien og er ofte et tegn på optimisme i markedet.

Den gennemsnitlige gæld for danskerne til banker og realkreditinstitutter er vokset med 100 kr. i forhold til 2013, hvilket også er en indikation på, at lysten til at låne penge er kommet tilbage. En danskers gennemsnitlige gæld lyder på 311.000 kr., og yderligere viser tallene også, at danskerne ikke har afdraget på deres gæld i løbet af de seneste år.

Der er dog ingen grund til at tro, at vi, ligesom før finanskrisen, lever over evne rent økonomisk. Las Olsen fra Nordea underbygger dette ved at påpege, at vi er gået fra at bruge betydeligt mere end vi tjente, til cirka ar bruge hvad der kommer ind på kontoen om året.

De populære forbrugslån har under finanskrisen været nede i en bølgedal, men også de er begyndt at blomstre op som en hurtig måde at låne penge på. Dette underbygges endvidere at, at der løbende kommer nye udbydere på markedet, da de gerne vil have fingre i omsætningen. Du kan se et udsnit af lånemarkedet her.

Til slut kommer Las Olsen med en central pointe. Ovenstående tal viser nemlig kun indestående på bankkontoen, og ikke værdier såsom obligationer, aktier eller værdi i fast ejendom. Der kan altså være store beløb gemt i disse, som vil skabe et helt anderledes billede af velstanden blandt den gennemsnitlige dansker. Men det rokker dog ikke ved, at vi ikke i 2014 har formået at afvikle noget af vores gæld, udtaler han til TV2 Finans i denne artikel.

Indlægget er skrevet og redigeret af Thomas Kjeldsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *